starti.app

Opret kategorier til push notifikationer

Sådan opretter og administrerer du kategorier til push notifikationer i starti.app Manager

Sådan opretter du kategorier til push notifikationer

Gå til funktionen i starti.app Manager

Før du går i gang

Kategorier giver dig mulighed for at segmentere dine brugere, så de kun modtager push notifikationer, der er relevante for dem. Du kan fx oprette kategorier som "Nyheder", "Tilbud" og "Ordrestatus" — og lade brugerne selv vælge, hvilke de ønsker at abonnere på.

Brugerne abonnerer på kategorier direkte i appen, når de accepterer push notifikationer i dit Introflow. Hvis du endnu ikke har opsat dit Introflow, skal du følge denne guide: Opsæt Introflow.

For den tekniske dokumentation, skal du læse guiden: Administrer push topics i appen.

Step by step guide til at oprette en kategori

Log ind

Åben starti.app Manager og log ind med Microsoft, Google eller Apple.

Åbn kategorier

Vælg Push notifikationer i menubaren i venstre side og tryk herefter på Kategorier.

Opret en ny kategori

Skriv navnet på din nye kategori i inputfeltet under "Tilføj ny kategori" og tryk på Tilføj eller Enter.

Kategorien oprettes med det samme og vises i oversigten.

Når du opretter en kategori, får den automatisk tildelt et Topic — det er det interne navn, som en udvikler bruger til at tilføje abonnenter til kategorien og til at sende push notifikationer til dem. Topic-navnet kan ikke ændres, efter det er oprettet, så sørg for at kategorinavnet er korrekt fra starten.

Vælg om kategorien skal vises i appen

Alle nye kategorier er som standard synlige i appen. Fjern fluebenet i Vis i app, hvis du vil skjule kategorien for brugerne — den kan stadig bruges til afsendelse fra Manager.


Administrer dine kategorier

Gå til Push notifikationer -> Kategorier i menuen for at redigere eksisterende kategorier:

  • Omdøb en kategori ved at klikke på blyantsikonet ud for navnet på kategorien
  • Sorter kategorier i den ønskede rækkefølge ved at trække og slippe dem på de 6 prikker til venstre for kategorinavnet
  • Slet en kategori ved at klikke på skraldespandikonet

Sletning af en kategori kan ikke fortrydes. Brugere, der abonnerer på kategorien, vil ikke længere modtage notifikationer sendt til den.


Se også

On this page