starti.app

Generelt om push notifikationer

Hvad er push notifikationer, hvordan virker de, og hvorfor er de et effektivt redskab til at engagere dine brugere?

Generelt om push notifikationer

Push notifikationer er et af de mest direkte og effektive redskaber, du har til rådighed, når du vil nå dine brugere. Her får du et overblik over, hvad push notifikationer er, hvordan de ser ud, og hvad du kan bruge dem til.


Hvad er en push notifikation?

En push notifikation er en kort besked, der sendes direkte til brugerens telefon – lidt som en sms, men fra en app. Beskeden vises på hjemmeskærmen, også selvom brugeren ikke har appen åbnet.

En push notifikation bruges til at fange og fastholde brugerens opmærksomhed ved at levere en vigtig eller relevant besked på det rigtige tidspunkt. Målet er, at brugeren udfører den handling, du ønsker.

Når brugeren trykker på notifikationen, sendes de direkte ind i din app – ideelt set lige til den vare, det tilbud eller den side, beskeden handler om. Derfor er det vigtigt, at både teksten og linket er gennemtænkt, så brugeren ledes til det rigtige sted.


Sådan ser en push notifikation ud

En push notifikation består som regel af:

  • Afsendernavn og logo — din apps navn og ikon
  • Titel — en overskrift på maks 30 tegn
  • Tekst — en kort beskrivelse eller opfordring til handling på maks 90 tegn
  • Link — et "usynligt" link til den side i appen, notifikationen skal lede til

Push notifikationer vises på tre steder:

  • På den låste skærm, hvis telefonen er låst
  • Øverst på hjemmeskærmen som en banner-besked, når telefonen er i brug
  • I notifikationscentret, hvor brugeren kan se alle tidligere notifikationer

Hvorfor bruge push notifikationer?

Push notifikationer giver dig en direkte kommunikationskanal til brugeren – du behøver ikke vente på, at de selv åbner appen, besøger din webshop eller læser et nyhedsbrev. Folk tjekker deres telefon langt oftere, end de læser mails.


Fire typer push notifikationer

Push notifikationer kan inddeles i fire typer baseret på, hvad der udløser dem, og hvad formålet er.


Hvad skal du måle på?

KPI'er (Key Performance Indicators) er de nøgletal, du bruger til at vurdere, om dine push notifikationer virker. De hjælper dig med at finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der skal justeres.

KPIHvad måler det?
LeveringsrateHvor mange notifikationer når faktisk frem til brugernes enheder? Hjælper med at afdække tekniske problemer.
Åbningsrate / klikrateHvor mange brugere åbner eller klikker på notifikationen? Viser, om indholdet er relevant og engagerende.
KonverteringsrateHvor mange brugere udfører den ønskede handling efter at have klikket — fx et køb eller en tilmelding? Måler notifikationens direkte effekt på forretningen.
AfmeldingerHvor mange vælger push notifikationer fra? Indikerer, om frekvensen eller indholdet er forstyrrende.

Hold øje med antallet af aktive brugere i appen, når du sender en push notifikation ud. Bruger du push notifikationer rigtigt, vil du kunne se et tydeligt spike i aktiviteten på de dage, du sender.


Den gode og den dårlige push notifikation

Længden på teksten er afgørende for, hvordan beskeden vises på brugerens telefon.

Den gode push notifikation er kort, tydelig og fuldt synlig – uden at blive afkortet. Hele beskeden kan læses direkte på skærmen, så brugeren straks forstår, hvad det handler om, og hvad de skal gøre. Trykker brugeren på notifikationen, sendes de direkte ind på den relevante side i appen.

Den dårlige push notifikation er for lang. Teksten kan ikke vises fuldt ud og bliver afkortet med tre prikker ("..."), så brugeren ikke kan læse hele budskabet. Den sender desuden bare brugeren ind på forsiden af appen – og det er herefter op til dem selv at finde vej til den del af appen, notifikationen omhandler.


Se også

On this page