Sådan sender du en push notifikation
Sådan opretter og sender du en push notifikation til dine brugere via starti.app Manager
Sådan sender du en push notifikation
Gå til funktionen i starti.app ManagerFør du går i gang
Sørg for at du har adgang til starti.app Manager. Push notifikationer styres fra starti.app Manager, og du skal være logget ind med dit brand for at komme i gang.
Ring eller skriv til os, hvis du ikke har adgang til dit brand i starti.app Manager.
Hvis det er første gang, du bruger starti.app Manager, skal du gennemgå disse guides før du kan sende push notifikationer:
Step by step guide til at sende en push notifikation
Log ind
Åben starti.app Manager og log ind med Microsoft, Google eller Apple.
Åbn Send notifikation
Gå til Send notifikation i menubaren i venstre side.
Vælg modtagere
Vælg hvem der skal modtage notifikationen:
- Vælg Send til alle for at sende til samtlige brugere, der har tilladt push notifikationer
- Vælg en eller flere kategorier for kun at sende til en bestemt gruppe af brugere
Du kan se antallet af abonnenter for hver mulighed direkte i oversigten.
Hvis du endnu ikke har oprettet kategorier i din app, kan du følge denne guide: Opret kategorier
Udfyld din push notifikation
Udfyld felterne:
- Titel (pas på længden — en indikator viser dig, hvornår titlen risikerer at blive afkortet på telefoner)
- Tekst (ligesom titlen vises en indikator for anbefalet tekstlængde)
- URL — hvor skal notifikationen sende brugeren hen? Efterlades feltet tomt, linker notifikationen til appens forside
Brug preview til at tjekke beskeden
Under inputfelterne vises et live preview af, hvordan notifikationen ser ud på en telefon. Brug det til at sikre, at titel og tekst ikke bliver afkortet, og at beskeden ser korrekt ud.
Send eller planlæg din push notifikation
Når du har udfyldt notifikationen, har du tre muligheder:
- Send den ud med det samme ved at trykke på Send push notification
- Send en test til dine egne testmobiler ved at vælge en eller flere testenheder under "Eller send til testmobiler" til venstre for inputfelterne
- Planlæg notifikationen til et bestemt tidspunkt ved at udfylde Dato og Tid og derefter trykke på Send push notification
Hvis du endnu ikke har tilføjet testmobiler, skal du følge denne guide: Tilføj testmobil
"Planlæg notifikation" er en nyttig funktion — fx til kampagner, tilbud eller lanceringer, der gælder fra et bestemt tidspunkt. Funktionen kan også bruges, hvis du ved, at en notifikation skal sendes i morgen kl. 10, men det er i dag, du har tid til at oprette den.
Vi anbefaler, at du altid tester din push notifikation på flere interne testenheder (gerne både iOS og Android), inden du sender den ud til brugerne. På den måde kan du sikre dig, at notifikationen ser korrekt ud på forskellige enheder, og at linket sender brugeren ind på den rigtige side i appen.
Tjekliste før du sender din push notifikation
- Har du en fængende titel?
- Har du en tekst, der kort og præcist beskriver, hvad det handler om, og hvad du ønsker, at brugeren skal gøre?
- Virker URL'en? Leder den det rigtige sted hen?
- Har du valgt de rigtige modtagere? Det er måske ikke alle brugere, den enkelte notifikation er relevant for.
- Skal notifikationen sendes med det samme, eller skal den planlægges til senere?
- Hvis notifikationen skal sendes senere — har du valgt den rigtige dato og tid?