starti.app
starti.app ManagerUdvikling / opsætning

Tilladelsestekster

Skriv de tekster, iPhone viser, når appen beder brugeren om adgang til fx kamera eller lokation

Tilladelsestekster

Gå til Tilladelsestekster i starti.app Manager

Hvad er tilladelsestekster?

Når appen første gang skal bruge fx kameraet, lokationen eller Face ID, spørger iPhone brugeren om lov. Under spørgsmålet står en kort forklaring på, hvorfor appen har brug for adgangen. Den forklaring er en tilladelsestekst, og det er den, du skriver her.

Skriver du ingen tekst, bruger appen en generisk engelsk standardtekst – også selv om appen ellers er på dansk. Standardteksten står under hvert felt, så du kan se, hvad brugeren får vist i dag.

Teksterne gælder kun iPhone og iPad. Android viser ikke en forklaring fra appen, når den beder om adgang.

Hvilke tekster bliver vist?

Siden viser kun de tilladelser, din app faktisk beder om. Ved hver tekst står, hvilken funktion i appen der gør den relevant, fx Kamera eller QR-scanner. Står der "Appen beder endnu ikke brugeren om adgang til noget", har appen ingen funktioner, der kræver en tilladelse.

Sådan skriver du teksterne

  1. Vælg sproget i fanerne øverst. Der er en fane for hvert sprog, appen findes på.
  2. Skriv en kort forklaring i feltet for hver tilladelse. Fortæl, hvad brugeren får ud af at sige ja, fx "Kameraet bruges til at scanne stregkoden på dit medlemskort."
  3. Klik uden for feltet. Teksten gemmes automatisk.

Et tal på en sprogfane viser, hvor mange tekster der mangler på det sprog.

Apple afviser apps, hvis forklaring er uklar. Skriv konkret, hvad adgangen bruges til, i stedet for fx "Appen skal bruge kameraet".

Hvornår kommer ændringerne med i appen?

Teksterne er en del af selve appen, så de kommer først med, når der bygges en ny version af den. Giv starti.app-teamet besked, når du har opdateret teksterne og ønsker et nyt build.

Indhold