Opsæt Introflow
Opsæt den velkomst, nye brugere møder første gang de åbner appen — og øg sandsynligheden for, at de siger ja til push notifikationer
Sådan opsætter du dit Introflow
Gå til Introflow i starti.app ManagerHvad er et Introflow?
Introflowet er det første, nye brugere møder, når de åbner appen for første gang. Det er her, du introducerer appen, og det er her, brugerne bliver bedt om at acceptere push notifikationer og privatlivspolitik.
Et godt Introflow øger sandsynligheden for, at brugerne siger ja til push notifikationer — og det er afgørende for, at du efterfølgende kan nå ud til dem med relevante beskeder.
Før du går i gang
Sørg for at du har adgang til starti.app Manager.
Ring eller skriv til os, hvis du ikke har adgang til dit brand i starti.app Manager.
Step by step guide til at opsætte dit Introflow
Log ind
Åbn starti.app Manager og log ind med Microsoft, Google eller Apple.
Åbn Introflow
Vælg Introflow i menubaren i venstre side.
Tilføj en side
Tryk på den side-type, du gerne vil tilføje som det første trin i dit Introflow. Du kan vælge mellem fem typer:
Udfyld felterne
Udfyld inputfelterne for trinnet. Det er forskelligt, hvilke inputfelter der er til hver type, men du skal som oftest udfylde:
- Titel — en kort og fængende overskrift, der fortæller brugeren, hvad trinnet handler om
- Beskrivelse — en kort beskrivelse, der uddyber overskriften og motiverer brugeren til at fortsætte
- Knaptekst — teksten på knappen, der sender brugeren videre til næste trin (fx "Næste" eller "Fortsæt")
Hold teksten i hvert trin kort og handlingsorienteret. Brugerne er nye i appen og skal motiveres til at komme godt i gang — ikke læse lange forklaringer.
Sortér trinnene
Træk og slip trinnene i den ønskede rækkefølge ved hjælp af ikonet med de seks prikker i venstre side af hvert trin.
Tilføj en redirect URL
Ønsker du, at brugerne skal lande på en bestemt side i appen efter, de har gennemført Introflowet? Så skal du indsætte den ønskede URL i feltet Redirect efter gennemført Introflow. Indsætter du ikke en URL i dette felt, bliver brugerne sendt til forsiden i din app.
Vælg en baggrund
Under trinnene finder du sektionen Baggrund. Her kan du lægge en grafik bag alle trin i Introflowet — den samme baggrund vises på hvert eneste trin.
Indsæt grafikken som SVG-kode i feltet SVG kode (valgfri). SVG er et grafikformat, som din designer kan levere — du kopierer indholdet af filen ind i feltet. Grafikken skaleres, så den fylder skærmen, og placeres i midten. Når koden er gyldig, kan du se et lille eksempel af grafikken lige under feltet.
Så snart du har tilføjet en grafik, dukker slideren Gennemsigtighed op. Træk i den for at gøre baggrunden mere eller mindre synlig — lave værdier gør den til et diskret vandmærke bag indholdet.
Baggrunden er valgfri. Lader du feltet stå tomt, bruger Introflowet blot appens almindelige baggrundsfarve.
Grafikken må maksimalt fylde 32 KB. Er den større, bliver den afvist — bed i så fald din designer om en enklere version.
Vis eller skjul trinindikatoren
Nederst på siden finder du sektionen Trinindikator. Trinindikatoren er den række prikker, der vises over hvert trin, så brugeren kan se, hvor meget der er tilbage af Introflowet.
Brug toggle baren Vis trinindikatoren til at slå den til eller fra. Den er slået til som standard.
Prikkerne tæller kun de trin, den enkelte bruger rent faktisk ser. Har en bruger fx allerede accepteret betingelserne, ser vedkommende én prik mindre.
Trinindikatoren kræver mindst to trin for at blive vist. Har dit flow kun ét trin, dukker den ikke op — heller ikke selvom toggle baren er slået til.
Vælg hvornår Introflowet vises
Under trinindikatoren finder du afsnittet Udløser. Som standard åbner Introflowet af sig selv, så snart appen indlæses, og det bør de fleste brands lade det gøre.
Slå Lad min egen kode bestemme, hvornår flowet vises til, hvis det skal vente på noget først — et login, en splash-skærm eller en bestemt side. Så sker der ingenting, før dit website kalder startiapp.IntroFlow.show().
Det flytter kun tidspunktet, hvor Introflowet åbner. De samme trin vises for de samme brugere i den samme rækkefølge — en bruger, der allerede har været igennem det, ser det stadig ikke igen.
Med den slået til er der ingen andre end din egen kode, der viser Introflowet. Bliver kaldet aldrig foretaget, ser ingen brugere det nogensinde. Se Intro flow i SDK-referencen for udviklersiden.
Oversæt dit Introflow
Hvis din app findes på flere sprog, skal du huske at oversætte dit Introflow til alle valgte sprog. Du skifter sprog i toppen af Introflow siden i din Manager, og her kan du enten oversætte ét felt ad gangen ved at trykke på globus-ikonet ud for feltet. Du kan også trykke på Oversæt alle manglende, og så bliver alle felter for det pågældende sprog oversat.
Tallene ud for hvert sprog indikerer, om der mangler oversættelser.
Test og udgiv dit Introflow
Inden du udgiver Introflowet, anbefaler vi, at du tester det på en testenhed. På den måde kan du sikre dig, at flowet ser korrekt ud og fungerer som forventet — både på iOS og Android.
Hvis du endnu ikke har tilføjet testenheder, skal du gøre det inden du tester. Læs guiden: Tilføj testmobil
Tjekliste før du udgiver dit Introflow
- Er overskriften på hvert trin kort og fængende?
- Er teksten på hvert trin kort, præcis og motiverende?
- Er billederne i høj opløsning og relevante for indholdet?
- Hvis du har valgt en baggrund: er teksten stadig nem at læse oven på den?
- Er knapeteksterne handlingsorienterede og tydelige?
- Har du inkluderet et trin, der beder brugerne om at acceptere push notifikationer?
- Er rækkefølgen af trin logisk set fra brugerens perspektiv?
- Har du testet flowet på en testenhed — gerne både iOS og Android?
Se også
Opret kategorier til push notifikationer
Opret kategorier, så brugerne kun modtager push notifikationer, der er relevante for dem — fx Nyheder, Tilbud eller Ordrestatus
Tilføj brugere til starti.app Manager
Giv kolleger adgang til starti.app Manager, så de kan hjælpe med at sende push notifikationer og opdatere indhold i appen